Derfor skal du træne med høj intensitet!

Hård træning medfører en forhøjet forbrænding, som blandt andet skyldes at kroppen bruger energi på at fjerne ophobet mælkesyre, forsyne de trætte muskler med næringsstoffer og reparere de ødelagte muskelfibre. Således er din forbrænding højere end normalt i op til 24 timer efter hårdtræning. Dvs. du forbrænder ikke kun under selve aktiviteten, men også efter, hvilket er en af grundene til, at du ikke skal holde igen under træningen (læs: træne ved lav intensitet med det formål at forbrænde fedt). Hård træning medfører en større efter-forbrænding, ganske simpelt fordi kroppen er blevet slidt, og det efterfølgende ”reparationsarbejde” er stort. Det er absolut okay at du træner ved lavt intensitet, men du må bare ikke tro, at du skal gøre det for at forbrænde mest fedt. Intensiteten skal hænge nøje sammen med din form. Og vigtigst af alt, så skal du vælge noget du synes er sjovt, for så træner du oftere og længere. Når du er i god form, er hjertets evne til at pumpe iltet blod gennem kroppen bedre, ligeledes er musklernes evne til at udvinde ilt bedre. Jo bedre form du er i, jo mere ilt og benzin (glukose og fedt) kan du optage hurtigt i musklerne. Endvidere kan træning sænke kolesteroltallet og blodtrykket og reducere risikoen for type II diabetes.

Når du træner, udskilles bl.a adrenalin, glukagon og væksthormon i blodet. Væksthormonet er det mest fedtforbrændende hormon i kroppen. Det udløses ved hård træning, og dets job er at genopbygge kroppens muskler. Folk, der ikke træner, mister gradvis muskelmasse. Over en ti-årig periode falder grundforbrændingen med fem procent. Dette er årsagen til, at mange mennesker føler at de taget på, når de bliver ældre. Rigtig mange af mine kunder fortæller, at de kan mærke en forandring i deres forbrænding, efter de er fyldt tredive. De fortæller, at de tager på, selvom de har de samme kostvaner, som de havde i starten af tyverne.

Tænk på, at jo større muskelmasse, jo større grundforbrænding. Muskelmasse er et aktivt væv, dvs. det kræver energi for at overleve. Fedtvæv er passivt væv. Den daglige effekt af regelmæssig motion er, at den nedsætter din appetit og øger dit energiniveau.

Kategorier

2 kommentarer

admin
 

Kære Dorte, Kroppe er svære at bedømme udelukkende ud fra BMI, selvom man har hvad der er betegnet som et sundt BMI, er det ikke ensbetydende med at kroppen i sig selv et sund (klassisk eksempel, at være tynd). Og her kan de sociale medier være farlige at sammenligne sig selv ud fra, når det kommer til vægt, BMI ovs. Det er vigtig ved en sund krop er nemlig fordelingen af muskler og fedt. Anbefalet af ens vægt, er den normale/fortrukket fedt procent 21-35%. Men at have en stor muskelmasse er vigtigt, både for kroppen generelle funktion (indre pumpe mekanismer) og for din forbrænding, både under træning og i hvile. En af grundene til at BMI også er svært at bedømme ud fra, er at muskelmasse er tungere end fedt. Så vægten kan stige, når man begynder at træne. Hos os måler vi med en inbody vægt som, lige præcis, giver os en fordeling af personens vægt - fratrukket vand i kroppen og skelet, som jo også er med til at vise tallet. Den bedste råd er nok at lade være med at sammenligne, og nyd at du har det rigtig godt i din krop OG at du nyder at dyrke motion. Kærlig hilsen Lotte
Læs mere
Læs mindre
dorte
 

Det giver god mening, og det er netop den filosofi jeg træner efter. Men er for nylig blevet nysgerrig på om min muskel og fedt fordeling. Anbefaler du de der body age maskiner eller virker de ikke? Og hvis ikke er der så en anden måde, jeg kan teste det mere sikkert på? For jeg syns ærlig talt, det er en jungle at forstå hvor man skal lægge: selv er jeg glad, slank og har en bmi til den slanke side så det er ikke hetz jeg nu kommer med; Mine tanker er: Jeg er som sportsensutiast glad for at følge ligesindede på digtale medier, men synes tit resultatet af forløb med personlig træner er svære at tolke. Faktisk synes jeg tit ofte de kvinder, der når i mål ender med en fedt procent med fx 15% og når de skriver højde og vægt, vil deres bmi ligge på 18/19. Selvom det blot er hobby-træning eller fx hverdags-bloggere det handler om. Men kan ikke regne ud om det er sundt eller usundt at ligge under den gængse anbefaling, men kan da regne ud det er dumt at ligge over. Jeg har endnu ikke faldet over en instagram profil, hvor det er målet at opnå et bmi på 21 og en fedtprocent på 20 % som mål som jo er meget gennemsnitlig for den "gængse anbefaling". Men har jo hørt om at bmi er forældet og at det faktisk ikke er undervægt/overvægt længere, så måske den del med fedtprocent og bmi ikke er noget man skal hænge sig i eller hvad?
Læs mere
Læs mindre