Sådan fordeles din søvn mellem let, dyb og REM-søvn

Når jeg underviser på mit boot camp forløb har jeg en graf, der illustrer søvnen i dens forskellige faser. Desværre er der copyright på denne graf jeg har fået af Peter Lund Madsen, hvorfor du får en uddybende forklaring i stedet.

Den dybde søvn sover du ca. en time af på en nat. Og REM søvn ca. 2 timer. Alt andet søvn er det man kalder let søvn.

Den normale søvn

Den normale nattesøvn består ikke bare af seks til otte timers bevidstløshed. Den uforstyrrede nattesøvn består af veldefinerede søvnstadier, der kan opdeles i tre forskellige former for søvn. Den lette søvn, den dybe søvn og REM-søvnen (REM står for rapid eye movement, REM- søvn kaldes også for drømmesøvn). Hver af disse former for søvn tjener specifikke formål for hjernen og resten af kroppen, og for at søvnen bliver optimal, skal de tre former for søvn følge hinanden i et fuldstændig fastlagt mønster.

Den lette søvn

Når vi falder i søvn, går vi via døsetilstanden ind i en tilstand, hvor vi sover ganske let. Under den lette søvn vækkes vi meget nemt. Døsetilstanden er en meget produktiv og afslappende tilstand for hjernen og bevidstheden. Vi er til stede i vores bevidsthed, men tankerne får lov til at flyde mere eller mindre tilfældigt rundt. De udefra kommende opmærksomhedskrav har mistet grebet om vores tanker. Derfor er døsetilstanden også en afslappende tilstand, hvor nye ideer og tanker kan finde vej frem til os. Under den afslappede døsetilstand laver hjernen det, den har lyst til. Meget tyder på, at der er et sammenfald i bevidsthedsplanerne under døsetilstanden og den tilstand, man kommer i under meditation. En afslappet fase, hvor tankerne flyder afslappet og på egen hånd. For den ustressede hjerne er døsetilstanden af- slappende og god. For den stressede hjerne kan døsetil-standen imidlertid være en forhindring for at nå ind i søvnens rige. Har man svært ved at slappe af, kører de bekymrede tanker i ring, så indtræder den uforstyrrede søvn ikke.

Den første søvn er fortsat let. Der skal ikke meget til at vække den sovende, og der er fortsat ret udtalte bevidst- hedsoplevelser – nu i form af ustrukturerede drømme.

Den dybe søvn

Efter en lille halv times uforstyrret søvn bevæger hjernen sig ind i den dybe søvn, og den dybe søvn er det tætteste, vi mennesker kommer døden i levende live. Kun under den dybe søvn er vores bevidsthed tømt for indhold. Kun under den dybe søvn nedsættes hjerneaktiviteten nævneværdigt. Under den dybe søvn slapper hjernen for alvor af, og det er her, vi er allersværest at vække. Den dybe søvn ligger i begyndelsen af natten, og generelt er det her kroppen restituerer sig, og genopbygger sine depoter. Hjerterytme og blodtryk sænkes, kroppen falder til ro, hjerneaktiviteten falder drastisk og musklernes sukkerdepoter bliver fyldt op. Unge og yngre voksne sover godt én times dyb søvn i løbet af en uforstyrret nat.

REM-søvn

Efter godt en halv times dyb søvn skal hjernen på arbejde igen. Hjerneaktiviteten begynder at stige, og efter ca. halvanden times søvn indtræffer det andet helt specielle søvnstadium, REM-søvnen. Den paradoksale søvn.

Under REM-søvnen er hjernen lige så aktiv som i vågen tilstanden, men den arbejder helt på egen hånd. REM- søvnen er drømmesøvn. Næsten alle, der vækkes fra REM-søvn, vil kunne fortælle, at de var midt i en drøm. Alt, vi drømmer, forekommer virkeligt, mens det står på, men fordi hjernen er ude af kontakt med omverdenen, får det ingen konsekvenser i den virkelige verden.

Under REM-søvnen blokeres strømmen af sanseindtryk op til hjernen, og under REM-søvn er kroppens muskler sat aktivt ud af spillet. Næsten alle kroppens muskler er lammede. Der afgår beskeder fra hjernen, men de får ingen følger. De afbrydes, inden de når frem til musklerne og udmøntes derfor ikke i handlinger. At hjernen mister kontrollen over musklerne har sin årsag. Hvis musklerne gjorde, hvad hjernen gav dem besked på, så kunne det gå rigtig galt. Så ville det, vi drømmer om, kunne ske i virkeligheden.

Under REM-søvnen mister hjernen også kontrollen med vigtige dele af kroppens funktioner. Blodtryk, puls og vejrtrækning bliver uregelmæssig. Kropsdele svulmer op. Temperaturreguleringen svigter. Ligger vi i et koldt rum, falder kropstemperaturen. Ligger vi i et varmt rum, stiger kropstemperaturen. REM-søvn er en tilstand, hvor den aktive hjerne får lov til at arbejde isoleret og for sin egen fornøjelses skyld. I alt sover vi voksne godt to timers REM-søvn i løbet af en uforstyrret nattesøvn.

REM-søvnen inddeler nattesøvnen i lige store søvn- cykler. Med godt 90 minutters mellemrum begynder en ny REM-søvnperiode. Den søvn, der ligger fra begyndelsen af en REM-søvnperiode frem til begyndelsen af den næste REM-søvnperiode, kaldes en søvncyklus. Skal nattesøvnen være optimal, er det vigtigt, at søvnen ikke forstyrres under en søvncyklus. Forstyrres søvnen under en søvncyklus, går hjernen tilbage til starten af cyklus og begynder forfra med at drømme REM-søvn. Så bliver nattesøvnen opbrudt og ufuldstændig. Den optimale nattesøvn består af omkring fem uforstyrrede søvncykler.

14 Sep '15 21:27

Af Lotte Arndal

Under Body Boot Camp

5 min læsning

Kategorier

24 kommentarer

Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar

Skriv en kommentar

Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar