Hvad med knoglerne, hvis man ikke skal drikke mælk?

Der er rigtig mange forskellige meninger om hvorvidt mælk er godt eller skidt for mennesker. Der er ingen tvivl om at modermælk er fantastisk for helt små børn, men tvivlen opstår når vi som voksne drikker forbehandlet mælk fra andre pattedyr! Oven i købet nedsættes produktionen af de enzymer der skal til for at nedbryde mælken i kroppen efter de første leveår. Så måske er det bare ikke meningen at vi skal drikke mælk?

Jeg er ikke hysterisk og tror at alle bliver syge fordi de spiser lidt ost og yoghurt, men jeg ser ingen grund til at vi drikker så meget mælk, som det er tilfældet her i landet.

Der er ganske vist D-vitamin i mælken – og D-vitamin i sig selv er selvfølgelig vældig fint! Men når nu de fleste alligevel køber fedtfattig mælk, får de intet ud af vitaminet, da det kun opløses i fedt. Det er dumt – især fordi man nu er begyndt at berige mælken med ekstra D-vitamin. Jeg forstår det ikke!

Og så til argumentet om al den calcium (kalk), der er i mælk. Vi får jo knogleskørhed, hvis vi ikke drikker mælk – gør vi ikke? Næh… Faktisk set det ud som om der ikke er hold i denne sammenhæng;

Danmark er det land i Verden, som drikker mest mælk pr. indbygger – og samtidig det land, med højst forekomst af knogleskørhed.

Det er da tankevækkende!

Måske hænger det sammen med at man ikke kan optage calciumet i knoglerne medmindre de enten får ”træk” gennem løft i styrketræning eller ”stød” gennem løb, hop, dans, boksning eller lignende.

Knoglerne bliver altså ikke stærkere af kalk uden træning, nøjagtigt som musklerne ikke bliver større af protein uden træning.

Problemet med laktoseintollerance (at man ikke kan tåle mælkesukker) er ikke kæmpestort i Danmark, men jeg anbefaler alligevel meget sjældent mine klienter at drikke mælk. Simpelthen fordi jeg ikke der at mælken gør noget godt for dem.

Der er masser af kalk i grøntsager og bælgfrugter, og der er masser af gode proteiner og D-vitamin i fisk og æg. Min pointe er, at man ikke skal drikke mælk for sundhedens skyld, men heller ikke være hysterisk hvis man har lyst til en Café Latte et par gange om ugen.