Det kan du gøre for at få en god søvn - af Peter Lund Madsen

1. Hav et dejligt soveværelse med en god seng, som passer dig med hensyn til størrelse, madrastype og sengetøj.
2. Sørg for en god temperatur i soveværelset – det må ikke være for varmt eller for tørt.
3. Husk at sengen næsten kun er til søvn. Tag ikke arbejde med i sengen, hav ikke et fjernsyn foran den – du skal kun forbinde sengen med at sove (stort set).
4. Stå op på samme tid hver dag – også gerne på fridage. Det styrker kroppens indre ur.
5. Dyrk ikke udmattende motion lige før, du skal i seng. Gør det hellere et par timer før. Det er dog fint med en gåtur eller
andre aktiviteter i moderat tempo.
6. Undgå store måltider, kaffe, cola og andre stimulanser, inden du går i seng.
7. Men gå ikke sulten i seng. Spis hellere et lille mellemmåltid, helst proteinholdigt og gerne med noget varmt at drikke, f.eks.
beroligende te.
8. Hvis du har problemer med at falde i søvn, kan du prøve at tage et varmt bad umiddelbart inden, du lægger dig. Det kan virke søvnfremkaldende.
9. Hvis du ikke kan sove, eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå op (for at undgå at skabe en betinget refleks, som
forbinder sengen med ikke-søvn). Læs en bog (ikke for spændende), løs kryds-og tværs eller lignende. Når du føler dig
søvnig, kan du gå tilbage i seng.
10. Forsøg med forskellige afspændingsteknikker eller lyt til stille, beroligende musik, som du kan lide. Sørg for at have et apparat, som slukker af sig selv.

Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!