Vil mange små måltider øge forbrændingen?

Kostinduceret thermogenese, eller thermal effect of food som det kaldes på engelsk, er et udtryk for stigningen i kroppens energiomsætning associeret med fordøjelse, absorption og transport af den indtagne føde, samt genopfyldning af kroppens energidepoter (lagre). Denne kostinducerede thermogenese svarer til ca. 6-15 % af den totale energiomsætning, men indgår som del af den totale energiomsætning og man skal derfor ikke lægge det oveni en persons energiomsætning. Desuden foreligger der en kønsforskel, idet kvinder har en lavere kostinduceret thermogenese end mænd (Burke & Deakin; Levine et al. 2005).

Ikke sjældent hører man nogen sige, eller kan man læse i populære blade, at en hensigtsmæssig vægttabsstrategi er mange måltider fordelt i løbet af en dag. Nogle argumenterer for dette, idet mange måltider tilsyneladende skulle øge stofskiftet i større grad end færre og større måltider, og der findes enkelte studier der belyser dette (Tai et al).

Men uanset hvor meget og hvor hyppigt mad indtages, vil den kostinducerede thermogenese igangsættes. Som tidligere nævnt bidrager den kostinducerede thermogenese til kroppens totale stofskifte, idet det rent faktisk koster energi at fordøje, optage, transportere og deponere føde.

Men der er ingen videnskabelig konsensus i, at mange små måltider øger det totale stofskifte i en sådan grad, at det kan anvendes som en vægttabsstrategi! Der foreligger med andre ord ingen let vej til et vægttab, idet der ikke foreligger en signifikant fordel ved mange måltiders effekt på øget stofskifte.

Det handler ganske enkelt om mængden af den totale energi en person indtager, og altså om hvorvidt det der fylder på den ene side af vægtskålen enten er mindre eller modbalanceres af det, der kommer ud, altså arbejdsstofskiftet (Bellisle et al. 1997). Rent faktisk kan flere små måltider betyde et samlet større energiindtag sammenlignet med et normalt måltidsindtag på en dag, 3 større og 2-3 mellemmåltider (Farshchi et al. 2005).