Hvordan får vi stærke knogler?

Vi er i mange år blevet anbefalet et dagligt indtag af ½ liter mælk for at forebygge at vores knogler afkalker og bliver ”skøre”.

Men undersøgelser viser nu, at det ikke er mangel på mælk der er en store synder ved knogleskørhed, men mangel på D-vitamin og fysisk aktivitet.

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin som vi danner  i huden når den udsættes for solens stråler og som fremmer optagelsen af calcium fra tarmen.

Det findes især i store mængder æg og fede fisk.

Fysisk aktivitet har vist sig at have en afgørende betydning for hvordan tilstanden og styrken er i vores knogler. Dannelsen af knogleceller er nemlig afhængig af vægt, både i form af kropsvægt og fysisk belastning.

NASA har foretaget en intern undersøgelse af deres astronauter, der har langvarige ophold i rummet. Resultatet viser at de har langt større risiko for at tabe knoglemasse, faktisk 1 procent af deres knoglemasse per måned, og dermed udvikle knogleskørhed end man hidtil havde troet. Dette fordi de befinder sig i vægtløs tilstand og dermed ingen belastning har på kroppen eller i deres fysiske træning. Astronauter spiser en nøje udregnet kost og kosttilskud med calcium og D-vitamin, men det har ikke været nok til at modvirke afkalkningen.

Rigeligt med motion, især den vægtbærende motion, er den bedste forudsætning for styrke i knoglerne, der tilpasser sig belastningen ved at blive tættere og dermed stærkere.

Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!