Hvordan fungerer bækkenbunden egentlig? - MARIE

Bækkenbunden lukker kroppen nedadtil. Den består af muskler, bindevæv, nerver og blodkar. Bækkenbundmusklerne er de eneste muskler, der kan lukke for urinrør, skede og endetarmåbning. Musklerne er ikke meget tykkere end en finger, når de vel at mærke er i god form. Bækkenbunden er en halebensmuskel, der trækker halen mellem benene og derved knækker alle åbningerne, der ligger klos op ad hinanden. Hovedårsagen til, at det for nogle er vanskeligt at holde på urin, luft og afføring, er en svag bækkenbund eller fejlkoordination af bækkenbunden. Det vil sige, at man ikke spænder i bækkenbunden, når der er behov for det. Det er kun ude i huden, at der er større afstand mellem urinrør, skede og tarm. Bækkenbunden lukker åbningerne ved at knække dem. Der er ikke tale om noget løft og sug op i kroppen. Alt kommer bagfra, og du skal derfor ikke træne musklerne der, hvor urinen render ud, eller forsøge kun at lukke skeden. Du skal knibe sammen bag endetarmen og i endetarmen – så lukker alt! Det er derfor, alle pattedyr trækker halen mellem benene, når de er på flugt. Så efterlader de ingen duftspor. Vi mennesker er også pattedyr, og vi skal gøre det samme for at holde tæt.

Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!