Mental og fysisk sundhed – er der grund til at være fedtforskrækket?

Fedt har et dårligt ry. Mange mennesker tror, at det gælder om at skære ned på al slags fedt for at være sund. Men er der grund til at være fedtforskrækket?

Månedens indlæg skal handle om, hvordan fedt påvirker det fysiske og psykiske helbred og give oplysning om, hvorfor nogle typer fedt er bedre end andre.

Er fedt ikke bare noget, der får bukserne til at stramme?

Fedt er energi, giver maden smag, og det lagres på sidebenene. Men fedt er mere end det. Fedt er nødvendigt for at opretholde både fysisk og mental sundhed. Kroppens cellemembraner består af fedt, dannelsen af hormoner er afhængig af fedt, hjernen og hele nervesystemet inde- holder fedt. Selve hjernen består af hele 60% fedt, hvoraf halvdelen består af de superumættede fedtsyrer, som især findes i fed fisk. Så der er god grund til at spise fedt, så længe det er i moderate mængder og god kvalitet. For stort indtag af fedt, og dermed kalorier, vil nemlig lede til overvægt og en usund krop.

Fedt indtages med kosten eller dannes af kroppen selv.

Nogle fedtsyrer kan kroppen ikke danne, og skal derfor tilføres med kosten. Det er de ”essentielle fedtsyrer”, som er superumættede og hedder Omega 3- og 6.

Det har gennem mange år været kendt, at nogle typer fedt (særligt hærdet (mættet) fedt*) i for store mængde kan disponere til overvægt og diverse livsstils- og hjerte-kar sygdomme. Nu peger flere undersøgelser på, at andre typer fedt, netop Omega 3 og 6, kan virke som medicin –særligt i forhold til det mentale helbred og for hjertet.

*Hærdet fedt findes bl.a i friturestegt mad som pommes fritter og chips, færdiglavet kiks/kager, burgere og købe- dressinger.

Hvordan påvirker fedt vores mentale sundhed?

Den amerikanske psykiater Joseph R. Hibbeln mener, at nutidens mennesker er ved at spise sig til en kollektiv depression, fordi der indtages de forkerte fedtstoffer. Denne antagelse støttes af den danske fedtstofekspert og professor i biofysik Ole G. Mouritsen.

Der er blandt læger bred enighed om, at ændringen i den vestlige verdens sygdomsmønster i det 20. århundrede ikke kan skyldes genetiske ændringer. Så hurtigt kan gener nemlig ikke ændres

Husk at spise fedt

Til gengæld kan ændringer i vores kost være med til at forklare, hvad vi dør af. Ét er hvad kosten gør ved fysikken, noget andet er hvad den gør ved psyken. Store undersøgelser peger på, at nutidig kost med fast food, friture, få grøntsager, for lidt frugt og for mange kulhydrater påvirker vores hjerne.

Der er ingen tvivl om, at superumættet fedt spiller en rolle for vores mentale sundhed. Fed fisk og skaldyr indeholder de særlige superumættede Omega-3 fedtsyrer, som er nødvendige for hjernen og nervesystemets opbygning og funktion. Hjernen har også brug for Omega-6 fedt- syrer, som findes i kød, lever, æg, frø, majs og planteolier.

Vestlig kost indeholder 10-25 gange så meget Omega-6 i forhold til Omega-3 fedt. Det optimale forhold er tættere på 1:1. Det er derfor en god idé at skifte bøffen eller frikadellerne ud med fed fisk et par gange om ugen.

I Danmark spiser vi gennemsnitlig 10 kilo fisk om året, til sammenligning spiser japanere 70

kilo om året. Japanernes IQ ligger ca. 10 % over normalen –måske noget af forklaringen ligger i kosten. Forekomsten af depressioner er i Danmark 18 % højere end i Japan. Når hjernen sultes for Omega-3 fedt tyder det på, at man kan udvikle angst, aggressivitet og depression. Det er også vist, at kvinder som ikke spiser fisk og skaldyr under graviditeten, føder børn med dårligere finmotorik og dårligere neurologisk udvikling. Nervesystemets udvikling forbedres således ved højt Omega-3 indhold i blodet.

Udover fiskeoliens gavnlige effekt på hjernen, nervesystemet, huden og kroppens hormonproduktion, viser mange undersøgelser også, at Omega-3 fedt beskytter mod blodpropper i hjertet, stabiliserer hjerterytmen og sænker blodtrykket.

Det anbefales, at man spiser ca. 1 g Omega-3 om dagen (svarende til 60 g laks eller 2 kapsler fiskeolie). Fiskeolie giver ikke forhøjet kolesterol (”fedtpartikler”) i blodet. Forhøjet kolesterol er usundt for hjertet og blodkredsløbet. Hvorfor forhøjet kolesterol har dårlig indflydelse på hel- bredet, og hvordan man kan undgå det, beskrives i et af de kommende nyhedsbreve.

Kilder: DSAM 2007, Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis, Klinisk Vejl.

Indsigt ”Hjernekemi og kropsterapi”. 2008, Janne Rude et al, Boehringer Ingelheim.

Marie von Sperling, læge.