Olier til madlavning

Et andet råd, man ofte finder på nettet er, at man med fordel kan stege i en planteolie, som stivner, når den står i køleskab?

»Baggrunden for, at nogle siger, at man kun skal stege i olier, som stivner i køleskab, er, at de olier indeholder meget lidt af de flerumættede fedtsyrer, som risikerer at blive oxideret under stegning. Men det er som sagt meget lidt undersøgt«, siger Lars Hellgren.

Kokosolien for eksempel var tidligere udskældt, men for tiden er den hyped som både sund og ideel til stegning? Hvad ved vi om den?

»Ja, jeg fatter ikke hypen omkring kokosolie. Aner ikke, hvor det kommer fra, og jeg kan slet ikke se, hvorfor netop den skal hypes. Der er absolut ingen data, der tyder på, at den skulle være særlig sund. Sammensætningen af fedtstofferne i kokosolie øger blodets kolesterolindhold - men der er dog stadig diskussion om, hvor meget det betyder«, siger Lars Hellgren.

"Der er masser af data, som tyder på at kokosolie IKKE er usundt!"

Fødevarestyrelsen er heller ikke glad for kokosoliens popularitet. Kokosfedt indeholder ligesom smør og margarine meget mættet fedt og fremmer åreforkalkningsprocessen og risikoen for blodpropper.

"Det ved vi jo er noget sludder! Man kan slet ikke sammenligne smør og margarine!"

Ofte fremhæves kokosfedt som sundere mættet fedt i forhold til mælkefedtet, men kokosfedt er ikke sundt og hører til den type fedt, vi især skal spare på, lyder rådet fra styrelsen.

I kokosfedt er mere end 90 procent af fedtsyrerne mættede. Kokosfedt indeholder store mængder af laurinsyre og myristinsyre, som begge er fedtsyrer, der hæver kolesterolet i blodet. Desuden indeholder kokosfedt nogle såkaldte mellemkædede fedtsyrer, som også har vist sig at have en kolesterolhævende virkning. Det betyder, at kokosfedt har nogenlunde samme virkning som smør på blodets kolesterol, hvilket ikke er gunstigt.

"Det er korrekt at laurinsyre og myristinsyre hæver kolesteroltallet! Både LDL og HDL. Myristinsyre stimulerer HDL-syntesen og har vigtige funktioner i forhold til såkaldte proteolipider, der regulerer syntesen af essentielle fedtsyrer og mange andre spændende ting! Niveauet af myristinsyre i kroppen er meget stramt reguleret og størstedelen af vores indtag i kosten, bliver forbrændt som energi, eller forlænget til palmitinsyre og lagret! Laurin, myristin og palmitinsyre i kosten er kun et problem hvis man spiser for meget!"

"For at forstå problematikken, er man nød til at vide at det såkaldte kolesteroltal, er en fuldstændigt ligegyldig og fiktiv markør på ikke ret meget! Indenfor den tunge forskning snakker man slet ikke om god og dårlig kolesterol, men om HDL og Non-HDL! VLDL, IDL og LDL er forskellige stadier af det samme lipoproteinkompleks og de har vigtige funktioner! Der findes mindst syv forskellige former af LDL, som varierer både i størrelse, tæthed og sammensætning af apoproteiner, så man kan slet ikke sige at LDL er dårligt! Passer simpelthen ikke! Hvad de færreste ved, er at når folk får målt deres kolesteroltal, så får de i virkeligheden, ikke målt ret meget, men det er baseret på beregninger, fordi det er dyrt og krævende at måle! Man måler total kolesterol og triglycerider (findes både i HDL og Non-HDL og de forskellige apo'er udveksler dem og kolesterol, i mellem HDL og Non-HDL). Så måler man på en HDL markør, ApoA1 og bruger den såkaldte Friedewald formel til at beregne LDL! Rent hokus pokus og på baggrund af en tvivlsom formel, tager 600.000 danskere kolesterolsænkende medicin! Hvis de vidste hvordan og hvorfor det virkede, så ville ingen røre eller udskrive det!"