Ris er usundt???

Der er mange, der tror at fødevarer som man ikke taber sig af, er

usunde. Det er en stor misforståelse, som jeg meget gerne vil rette op

på.

Det er efterhånden en kendt sag, at hurtige kulhydrater (fx ris,

kartofler og pasta) kan være med til at bremse et vægttab. Det er

blandt andet fordi de indeholder forholdsvis mange kalorier i forhold

til næringsindholdet, og at kroppen gerne vælger kulhydrat som

brændstof fremfor fedt. Men det betyder altså ikke, at disse fødevarer

er usunde i sig selv.

Faktisk er det vigtigt med nogle gode kulhydrater hver dag, hvis du er

aktiv sportudøver eller træner hårdt på anden måde. Kulhydraterne er

nødvendige for restitution og gør samtidig din fysiske form bedre, idet

kulhydratdepoterne tømmes under hård konditionstræning - og derfor

skal fyldes op efterfølgende for at du kan være klar til næste træning.

Hvis du ikke er fysisk aktiv dagligt, har du ikke det samme behov for

kulhydrater, men derfor har du ikke spist usundt fordi du snupper en

portion brune ris, en bagt kartoffel eller en omgang fuldkornspasta til

kødsovsen. Sammen med disse typer af kulhydrater får du nemlig en

masse gode kostfibre. De er vigtige i mange sammenhænge. Både i

forhold til fordøjelse, blodtryk og kolesterolregulering. Faktisk har en

nyere svensk undersøgelse vist, at det kan have helbredsmæssige

konsekvenser, hvis man springer de grove kulhydrater over i længere

tid, fx fordi man vil tabe sig.

Det er dog vigtigt for mig at understrege, at man altid bør vælge de

grove typer af kulhydrater - så gå efter rugbrød, fuldkornspasta,

kartofler og brune ris frem for de mere raffinerede og forarbejdede

fødevarer".

Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!