Ernæring er videnskab af Lotte Arndal
Hvordan opfatter du din krop? Og hvordan opfatter du den i forhold til det, du spiser?? Nogle af
mine Body Boot Camp deltagere har fortalt mig, at de tidligere gik på vægten hver dag, nogle af
dem endda flere gange om dagen. At veje sig på den måde, er et absolut no-go, når man
deltager på mit hold. Hvordan skal man blive bedre til at føle sin krop, hvis man konstant går på
vægten og afregner i kroner og øre. Det siger intet om din balance og om hvordan din krop reelt
har det. I starten af forløbet er nogle af pigerne endda ligefrem lidt sure på mig over mit forbud,
for hvordan kan vi så holde øje med deres udvikling? Når de kommer længere frem i forløbet,
begynder de at kunne se hvorfor det giver mening. Og at en kontrolvejning tre gange på 12 uger
er rigelig.
Lige før afslutningen på et af holdene kom en af pigerne til mig og sagde direkte: ”Nu kan jeg se,
at jeg tidligere har haft en form for forstyrrelse”. Hun fortalte, hvordan hun tidligere var gået på
vægten 3 gange om dagen. Og her er der altså tale om en helt normalvægtig kvinde i slut 30-
erne. Ikke for tynd ikke for tyk, en helt almindelig familie mor. Hun fortalte, at hun, efter en
fødselsdag med dejlig chokolade og kager til, var blevet nødt til at gå på vægten for at få
bekræftet, at følelsen af at have taget på, kun var noget inde i hendes hoved.
Historien ovenfor viser, hvordan der kan være diskrepans mellem den faktiske krop og den
imaginære krop – og at kagen ikke har omdannet sig til fedt på så kort tid, selv om kvinden
allerede føler hun har taget på efter dette ene store kagemåltid. Eksemplet er meget typisk.
Følelsen af at have taget på efter at have spist en kage eller en plade chokolade, selvom det
fysisk ikke er muligt.
Det er udelukkende en mental følelse.
Hvordan du ser dig selv og din krop er afgørende. Jo mere bevidst og mere positiv man er over
for sit eget kropsbillede, jo mere opmærksom bliver man på at behandle sig selv godt og
dermed spise sundt. Forklaringen på tilbagefald til usunde vaner kan derfor være manglende
tilfredshed med ens krop eller et negativt kropsbillede. Jo mere der spises, jo mere utilfredshed
skabes der med én selv og ens krop. På den måde bliver kontrolleret spisning følelsesmæssig, og
ydre påvirket spisning korreleret med både selv- og kropsværd. Tænk også på, at kvinder
generelt er langt mindre tilfredse med deres krop end mænd.
Hvordan du ser din krop har betydning for valget af den mad du spiser. Hos personer, der
grundet kropsbilledforstyrrelser mangler indre selvregulering og i stedet sætter deres lid til
eksterne referenter, er mad nærliggende at vælge som konkret metafor for den manglende indre
fornemmelse for krop-selv, fordi mad, som det blev påpeget i sidste indlæg, ikke blot er fysisk
nærende, men også fra spædbarnets allerførste færd er blevet opfattet som kilde til velvære,
nærhed, kontakt og kærlighed. Et negativ emotionelt kropbillede kan derfor være medvirkende
til at redegøre for årsagen til, at overspisning og tilbagefald til usunde madvaner finder sted.
Et negativt forhold til kroppen kan forstærkes og legitimeres gennem spisning. Spisning bliver
dermed et forsøg på at ændre indre følelsesmæssige tilstande på bedst mulig måde ud fra den
psykiske struktur, man har udviklet i de tidligere udviklingsfaser. Det betyder med andre ord, at
hvis tilbagefald skal undgås, så kræver det et øget opmærksomhed på eget kropsbillede og
kropselv,
og derigennem en øget refleksion over egne spisehandlinger og årsagen til disse. Jo mere
helstøbt ens kropselv og kropsbillede er, jo mindre behov er der for at bruge mad som substitut
for følelsen af indre sikkerhed og selvværd, eller at bruge mad som legal undskyldning for at
nedgøre sig selv. Madvalg skal betragtes som en del af en selv, eller en forlængelse af en selv.
Madvaner bliver sværere at forandre, hvis ikke man er indstillet på eller klar til at gå dybt i sig selv
og arbejde med det, der ligger til grund. Processen vil alt efter problemstilling kræve at man har
en professionel vejleder ved sin side.
mine Body Boot Camp deltagere har fortalt mig, at de tidligere gik på vægten hver dag, nogle af
dem endda flere gange om dagen. At veje sig på den måde, er et absolut no-go, når man
deltager på mit hold. Hvordan skal man blive bedre til at føle sin krop, hvis man konstant går på
vægten og afregner i kroner og øre. Det siger intet om din balance og om hvordan din krop reelt
har det. I starten af forløbet er nogle af pigerne endda ligefrem lidt sure på mig over mit forbud,
for hvordan kan vi så holde øje med deres udvikling? Når de kommer længere frem i forløbet,
begynder de at kunne se hvorfor det giver mening. Og at en kontrolvejning tre gange på 12 uger
er rigelig.
Lige før afslutningen på et af holdene kom en af pigerne til mig og sagde direkte: ”Nu kan jeg se,
at jeg tidligere har haft en form for forstyrrelse”. Hun fortalte, hvordan hun tidligere var gået på
vægten 3 gange om dagen. Og her er der altså tale om en helt normalvægtig kvinde i slut 30-
erne. Ikke for tynd ikke for tyk, en helt almindelig familie mor. Hun fortalte, at hun, efter en
fødselsdag med dejlig chokolade og kager til, var blevet nødt til at gå på vægten for at få
bekræftet, at følelsen af at have taget på, kun var noget inde i hendes hoved.
Historien ovenfor viser, hvordan der kan være diskrepans mellem den faktiske krop og den
imaginære krop – og at kagen ikke har omdannet sig til fedt på så kort tid, selv om kvinden
allerede føler hun har taget på efter dette ene store kagemåltid. Eksemplet er meget typisk.
Følelsen af at have taget på efter at have spist en kage eller en plade chokolade, selvom det
fysisk ikke er muligt.
Det er udelukkende en mental følelse.
Hvordan du ser dig selv og din krop er afgørende. Jo mere bevidst og mere positiv man er over
for sit eget kropsbillede, jo mere opmærksom bliver man på at behandle sig selv godt og
dermed spise sundt. Forklaringen på tilbagefald til usunde vaner kan derfor være manglende
tilfredshed med ens krop eller et negativt kropsbillede. Jo mere der spises, jo mere utilfredshed
skabes der med én selv og ens krop. På den måde bliver kontrolleret spisning følelsesmæssig, og
ydre påvirket spisning korreleret med både selv- og kropsværd. Tænk også på, at kvinder
generelt er langt mindre tilfredse med deres krop end mænd.
Hvordan du ser din krop har betydning for valget af den mad du spiser. Hos personer, der
grundet kropsbilledforstyrrelser mangler indre selvregulering og i stedet sætter deres lid til
eksterne referenter, er mad nærliggende at vælge som konkret metafor for den manglende indre
fornemmelse for krop-selv, fordi mad, som det blev påpeget i sidste indlæg, ikke blot er fysisk
nærende, men også fra spædbarnets allerførste færd er blevet opfattet som kilde til velvære,
nærhed, kontakt og kærlighed. Et negativ emotionelt kropbillede kan derfor være medvirkende
til at redegøre for årsagen til, at overspisning og tilbagefald til usunde madvaner finder sted.
Et negativt forhold til kroppen kan forstærkes og legitimeres gennem spisning. Spisning bliver
dermed et forsøg på at ændre indre følelsesmæssige tilstande på bedst mulig måde ud fra den
psykiske struktur, man har udviklet i de tidligere udviklingsfaser. Det betyder med andre ord, at
hvis tilbagefald skal undgås, så kræver det et øget opmærksomhed på eget kropsbillede og
kropselv,
og derigennem en øget refleksion over egne spisehandlinger og årsagen til disse. Jo mere
helstøbt ens kropselv og kropsbillede er, jo mindre behov er der for at bruge mad som substitut
for følelsen af indre sikkerhed og selvværd, eller at bruge mad som legal undskyldning for at
nedgøre sig selv. Madvalg skal betragtes som en del af en selv, eller en forlængelse af en selv.
Madvaner bliver sværere at forandre, hvis ikke man er indstillet på eller klar til at gå dybt i sig selv
og arbejde med det, der ligger til grund. Processen vil alt efter problemstilling kræve at man har
en professionel vejleder ved sin side.
Kategorier
- Kost (327)
- Træning (164)
- CoachingTræning (5)
- Opskrifter (91)
- Body Boot CampTræning (27)
- KostOpskrifter (43)
- CoachingInformationTræning (2)
- InformationKost (47)
- InformationTræning (12)
- Information (34)
- KostTræning (7)
- CoachingInformation (4)
- DR Sundhedsmagasinet - Test personerKost (3)
- Body Boot CampKost (64)
- Body Boot CampGæstebloggerInformationKostTræning (2)
- Body Boot CampCoachingKost (7)
- Body Boot CampGæstebloggerInformation (4)
- CoachingKost (18)
- CoachingGæstebloggerInformation (1)
- CoachingGæstebloggerKostTræning (1)
- GæstebloggerInformationKostTræning (1)
- Coaching (41)
- GæstebloggerInformationKost (5)
- Body Boot CampKostOpskrifterTallerkenmodel (25)
- KostOpskrifterTallerkenmodel (35)
- Body Boot CampInformationKost (1)
- Body Boot CampKostOpskrifter (27)
- GæstebloggerInformation (3)
- Body Boot CampGæsteblogger (31)
- Body Boot Camp (17)
- Body Boot CampKostTræning (7)
- KostTallerkenmodel (119)
- Træningsøvelser (43)
- InformationKostTræning (2)
- Body Boot CampKostTallerkenmodel (33)
- Body Boot CampGæstebloggerKost (9)
- Body Boot CampGæstebloggerTræning (1)
- Gæsteblogger (23)
- Body Boot CampGæstebloggerOpskrifter (3)
- Body Boot CampCoaching (6)
- Skønhed (7)
- Body Boot CampTræningsøvelser (1)
- CoachingKostTallerkenmodel (2)
- OpskrifterTallerkenmodel (5)
- Tallerkenmodel (6)
- Body Boot CampCoachingGæsteblogger (2)
- Body Boot CampOpskrifterTallerkenmodel (1)
- TræningTræningsøvelser (24)
- CoachingKostTræning (5)
- CoachingInformationKost (1)
- CoachingGæsteblogger (1)
- InformationTræningTræningsøvelser (1)
- KostSkønhed (1)
- InformationTallerkenmodel (1)
- Body Boot CampInformationSkønhed (1)
- Body Boot CampInformation (5)
- Balleakademiet (9)
- BalleakademietTræningTræningsøvelser (1)
- BalleakademietTræning (1)
- BalleakademietTræningsøvelser (1)
- Body Boot CampCoachingTræning (5)
- DR Sundhedsmagasinet - Test personerKostTræning (1)
- DR Sundhedsmagasinet - Test personer (3)
- Body Boot CampDR Sundhedsmagasinet - Test personer (2)
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar