Intervaltræning

Intervaltræning er en smartere måde at træne på. Både i forhold til effekten, samt den anvendte

tid. De deltagere som selv har løbet en del, før de startede på boot camp forløbet, reporterer om

øget effekt med mindre anvendt tid. Og herunder ikke mindst et betydeligt højere kondital. Ved

intervaltræning bruger du ganske enkelt mindre tid, opnår bedre træningsresultater og taber mere

fedt.

Når vi taler om konditionstræning, er der intet mere effektivt en intervaller med høj intensitet. De

personer, som laver langvarig konditionstræning gør det oftest med ønsket om at tabe sig. Hvorfor

jeg vil starte med at se nærmere på vægt tab – fedt tab. Det man ønsker sig er, ikke gå ned i vægt

(aktiv masse, der giver en høj forbrænding), men nærmere at tabe fedt, og dermed se slank og

tonnet ud. Den optimale løsning til at opnå det resultat er ved at kombinere styrketræning og

interval træning, enten i samme eller to forskellige træningsprogrammer. Det du ønsker er nemlig

et højere stofskifte, dvs. en højere grundforbrændning, hvormed at du ikke behøver at skære dit

kalorieindtag helt ned, for at være i stand til at opretholde den slanke linje. Med intervaltræning,

læs: spurt, giver det også en højere træningseffekt af muskulaturen, end hvis du løber eller cykler

langsomt. Bare se på de baldemuskler 100 meter løbere har. Hurtigere faste muskler, der fungere

som fedtforbrændingsmaskiner!

Med skiftende intervaller mellem makismal ydeevne og moderat. Moderat enten i form at, at løbe

med lavere intensitet, eller styrketræningsøvelser, der sættes ind mellem de hårde intervaller.

Ovenfor har jeg taget udgangspunkt i løb. Men de hårde intervaller kan også laves med

kropsøvelser, cykling, roning, trapper etc.

Årsagen til, at konditionstræning med lav intensitet blev meget populært, var en videnskabelig

undersøgelse der viste, at man med lav intensitets træning forbrændte mere fedt. På min første

træner uddannelse for 12 år siden, gennemgik man nøje vigtigheden af at holde pulsen omkring de

140 pulsslag. Tesen var, at hvis pulsen var omkring 140 kom størstedelen af de forbrændte

kalorier fra fedt. Dernæst lærte vi, at hvis pulsen var højere end de 140 pulsslag, så forbrændte

eleverne mere kulhydrat. Vi skulle derfor ”tømme” vores elever, og få dem til at lave langvarig

konditionstræning, og gerne i 40 til 60 minutter, da tesen yderligere gik på, at fedtforbrændingen

gik i gang efter 40 minutter. Det hed sig, at man de første 20 minutter primært forbrændte

kulhydrat. At man i tidsrummet fra 20 til 40 minutter forbrændte halvt af hver – halvt fedt – halvt

kulhydrat. Og at man efter 40 minutter udelukkende forbrændte fedt. Og der var ikke tale om et

alternativt weekend kursus, men om de anerkende fakulteter rundt omkring i verden. Myten om

fedtforbrændingszonen kan også ses af det meste konditionstræningsudstyr i fitness centrene. På

selve udstyret er zonerne angivet.

Beregningerne den gang gik på, at den procentvise fedtforbrænding var større. Men det

væsentlige er antallet af gram fedt forbrændt.

Intervaltræning giver et større fedttab fordi, den samlede mængde energi du forbrænder, er større

med høj intensitet. Dernæst sætter træning med høj intensitet din forbrænding i vejret. Det

provokerer ganske enkelt dit system mere, end træning ved lav intensitet. Ved meget hård træning

øges din forbrænding i op til 48 timer bagefter. I forhold til at komme i bedre form, og forbedre sin

kondition, er intervaller den bedste metode til at øge din maksimale iltoptagelseshastighed (VO2

max – hvor meget ilt din krop kan optage per min).

Intervallernes intensitet øges ved udvikling af dine nye programmer. Dvs. du arbejder ved den

samme intensitet i 4 uger, hvorefter den øges.