Hvordan opstår mælkesyre i musklerne?
Alle, der har prøvet at træne forholdsvis hårdt, har oplevet følelsen af at musklerne ”syrer til” og at det
derfor bliver svært og ubehageligt at opretholde træningsintensiteten.
Der sker det, at noget at det kulhydrat, som findes i musklerne omdannes til mælkesyre (laktat) når der
udføres arbejde, uden brug af ilt. Det kaldes anaerobt arbejde.
Ved let til moderat arbejde kan iltproduktionen godt følge med – og der vil ikke dannes mælkesyre, men
når arbejdet bliver hårdere (som regel ved en puls omkring 150-170 slag pr. minut), kan kredsløbet ikke nå
at forsyne muskler med tilstrækkelige mængder ilt, og derfor slår det anaerobe energisystem til.
Tidligere troede man, at årsagen til at man syrede mere og mere til i takt med at arbejdet blev hårdere var,
at der blev produceret mere mælkesyre jo hårdere arbejdet var. Men det har vist sig, at det hænger lidt
anderledes sammen. Når musklerne når et vist niveau af mælkesyre, kan leveren simpelthen ikke følge med
i transporten af mælkesyren var fra musklerne. Og derfor stiger koncentrationen, da der jo stadig
produceres mælkesyre.
Faktisk er både lever og nyrer med til at fjerne mælkesyren fra musklerne under arbejde. Det interessante
er, at nyrerne fortsætter med at fjerne mælkesyre under moderat arbejde, mens leverens evne til dette
nedsættes markant på trods af, at musklerne skal bruge så meget blod under arbejde, at organerne i
kroppen ikke får den mængde blod de har brug for, for at kunne fungere optimalt. Dette påvirker ikke
nyrerne nævneværdigt, men derimod kan leveren ikke fungere uden den rette mængde blod.
Det gode er, at man kan træne sin krops evne til at udholde mælkesyren, så den ikke føles så ubehagelig.
Men det kræver, at man rammer den dér grænse hvor man virkelig kan mærke syren – og holder
intensiteten i et par minutter flere gange om ugen. Dette er nødvendigt, hvis man vil muliggøre hårde
træningspas, hvor både muskler og puls kommer på prøve – og det er jo som bekendt den allermest sunde
og effektive træningsform.
derfor bliver svært og ubehageligt at opretholde træningsintensiteten.
Der sker det, at noget at det kulhydrat, som findes i musklerne omdannes til mælkesyre (laktat) når der
udføres arbejde, uden brug af ilt. Det kaldes anaerobt arbejde.
Ved let til moderat arbejde kan iltproduktionen godt følge med – og der vil ikke dannes mælkesyre, men
når arbejdet bliver hårdere (som regel ved en puls omkring 150-170 slag pr. minut), kan kredsløbet ikke nå
at forsyne muskler med tilstrækkelige mængder ilt, og derfor slår det anaerobe energisystem til.
Tidligere troede man, at årsagen til at man syrede mere og mere til i takt med at arbejdet blev hårdere var,
at der blev produceret mere mælkesyre jo hårdere arbejdet var. Men det har vist sig, at det hænger lidt
anderledes sammen. Når musklerne når et vist niveau af mælkesyre, kan leveren simpelthen ikke følge med
i transporten af mælkesyren var fra musklerne. Og derfor stiger koncentrationen, da der jo stadig
produceres mælkesyre.
Faktisk er både lever og nyrer med til at fjerne mælkesyren fra musklerne under arbejde. Det interessante
er, at nyrerne fortsætter med at fjerne mælkesyre under moderat arbejde, mens leverens evne til dette
nedsættes markant på trods af, at musklerne skal bruge så meget blod under arbejde, at organerne i
kroppen ikke får den mængde blod de har brug for, for at kunne fungere optimalt. Dette påvirker ikke
nyrerne nævneværdigt, men derimod kan leveren ikke fungere uden den rette mængde blod.
Det gode er, at man kan træne sin krops evne til at udholde mælkesyren, så den ikke føles så ubehagelig.
Men det kræver, at man rammer den dér grænse hvor man virkelig kan mærke syren – og holder
intensiteten i et par minutter flere gange om ugen. Dette er nødvendigt, hvis man vil muliggøre hårde
træningspas, hvor både muskler og puls kommer på prøve – og det er jo som bekendt den allermest sunde
og effektive træningsform.
Kategorier
- Kost (327)
- Træning (164)
- CoachingTræning (5)
- Opskrifter (91)
- Body Boot CampTræning (27)
- KostOpskrifter (43)
- CoachingInformationTræning (2)
- InformationKost (47)
- InformationTræning (12)
- Information (34)
- KostTræning (7)
- CoachingInformation (4)
- DR Sundhedsmagasinet - Test personerKost (3)
- Body Boot CampKost (64)
- Body Boot CampGæstebloggerInformationKostTræning (2)
- Body Boot CampCoachingKost (7)
- Body Boot CampGæstebloggerInformation (4)
- CoachingKost (18)
- CoachingGæstebloggerInformation (1)
- CoachingGæstebloggerKostTræning (1)
- GæstebloggerInformationKostTræning (1)
- Coaching (41)
- GæstebloggerInformationKost (5)
- Body Boot CampKostOpskrifterTallerkenmodel (25)
- KostOpskrifterTallerkenmodel (35)
- Body Boot CampInformationKost (1)
- Body Boot CampKostOpskrifter (27)
- GæstebloggerInformation (3)
- Body Boot CampGæsteblogger (31)
- Body Boot Camp (17)
- Body Boot CampKostTræning (7)
- KostTallerkenmodel (119)
- Træningsøvelser (43)
- InformationKostTræning (2)
- Body Boot CampKostTallerkenmodel (33)
- Body Boot CampGæstebloggerKost (9)
- Body Boot CampGæstebloggerTræning (1)
- Gæsteblogger (23)
- Body Boot CampGæstebloggerOpskrifter (3)
- Body Boot CampCoaching (6)
- Skønhed (7)
- Body Boot CampTræningsøvelser (1)
- CoachingKostTallerkenmodel (2)
- OpskrifterTallerkenmodel (5)
- Tallerkenmodel (6)
- Body Boot CampCoachingGæsteblogger (2)
- Body Boot CampOpskrifterTallerkenmodel (1)
- TræningTræningsøvelser (24)
- CoachingKostTræning (5)
- CoachingInformationKost (1)
- CoachingGæsteblogger (1)
- InformationTræningTræningsøvelser (1)
- KostSkønhed (1)
- InformationTallerkenmodel (1)
- Body Boot CampInformationSkønhed (1)
- Body Boot CampInformation (5)
- Balleakademiet (9)
- BalleakademietTræningTræningsøvelser (1)
- BalleakademietTræning (1)
- BalleakademietTræningsøvelser (1)
- Body Boot CampCoachingTræning (5)
- DR Sundhedsmagasinet - Test personerKostTræning (1)
- DR Sundhedsmagasinet - Test personer (3)
- Body Boot CampDR Sundhedsmagasinet - Test personer (2)
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar